You are here

Tynde klinter software

Software til tynde klienter

Skal oversættes:

Hjertet i alt hardware er software.

"Enhver kan da bare købe noget hardware i Kina", og det er da også sandt. Det sker hver dag med både gode og dårlige resultater. Når det kommer til en terminals ydelse og stabilitet spiller hardwaren naturligvis en rolle, men softwaren er langt vigtigere. En dårlig skrevet grafik driver eller en forkert konfiguration kan betyde en langsom eller ubrugelig terminal. Nextsystem A/S er et software firma med en dyb viden og erfaring med Linux og server baserede protokoller. At designe og annoncere en ny terminal er en lang proces med hardware prototyper, speciel bios og portering af software til specifikke hardware komponenter inden endelig test og godkendelse, CE certificering og produktion. Men det er dybest set den nemme del.

Den vanskelige del er at udvikle en fuld skalerbar, fleksibel og robust software løsning, som håndterer alt 365 dage om året uden fejl. Så hvordan gør vi det? Svaret er, at vi testede alle løsninger på markedet og vi er stolte af at sige at NEXterminal har verdens bedste Linux baserede tynde OS.

Mange leverandører udvikler deres egen OS (som HP, Dell og Igel). De udvikler software værktøjer til Windows CE og til deres embedded Windows og Linux, og de skriver deres egen management løsning, som kan håndtere alle tre platforme med mere eller mindre held. Inden vi valgte eLux og Scout gennemførte vi en grundig evaluering, hvor vi havde 500 terminaler med eLux kørende hos 20 kunder i 6 måneder. Vi evaluerede antallet af support- og ændringsanmodninger, fleksibiliteten, lethed omkring udrulning og installation samt den overordnede kunde tilfredshed. Vi testede og sammenlignede mange Linux og management platforme og vi er overbeviste om, at vi har fundet det bedste.

Vi er overbeviste om, at vores software er markedets førende software til tynde klienter. Vores software blev udviklet fra starten til at håndtere tynde klienter, som giver vore kunder store fordele omkring stabilitet, skalerbarhed og fleksibilitet. Vores software kører verdens største installation af tynde klienter med 220.000 terminaler. Dette taler for sig selv! Vi har kunder med få op til mange hundrede terminaler, som kører den samme software og har de samme fordele.

Softwaren bliver konstant forbedret og vi har minimum fire releases om året, for at beskytte vore kunders investeringer. Vi er altid åbne overfor ønsker og forslag til forbedringer og prøver i så høj grad som muligt at give vore kunder det, som de har behov for. 

Vores software består af terminal software (eLux OS) og management software (Scout Enterprise Management). Begge licenser er evige, et vil sige, at man ikke skal købe nye licenser, når man ønsker at overføre licensen fra en gammel til en ny terminal eller PC. Man kan endda overføre licensen fra et andet fabrikat til en terminal fra NEXterminal uden beregning, da vores software er et multivendor produkt. På vores hjemmeside under FAQ kan man finde en oversigt over hvilke terminaler, der er understøttede. 

 Et par ord om software support. Software support tegnes for en 12 måneders periode ad gangen og fornyes løbende ved en periodes udgang. De af vore kunder der har software support købt hos os, har også gratis telefonsupport. For et beløb på mindre end dkk 150,- om året per terminal holder vi terminal og management software opdateret samt yder gratis telefon support.

 

Robust og stabil

At størstedelen af Linux installationer er robuste og stabile er de fleste vel enige om. Men vi har bevist det ved at sammenholde antallet af support kald i forhold til antallet af installerede terminaler (60.000), Vi har i gennemsnit 3-4 support kald om dagen, og de fleste af disse kald drejer sig om, hvordan man bruger softwaren samt ændringsanmodninger. Det drejer sig ikke om at rapportere en fejl eller defekt. I 2013 havde vi 47 bug fixes for Scout Management og 9 releases med mange opdateringer af funktionalitet. Disse forhold berørte kun et mindre antal kunder med specifikke behov og havde ingen betydning for langt de fleste kunder. Vi har ikke haft et "site down" support kald siden 2004. Bundsolid og stabilt software og hardware!

 

Let at administrere

Med Scout Enterprise Management er eLux OS en drøm at styre og administratoren behøver stort set aldrig at røre en terminal. Med Scout kan man konfigurere en terminal eller en hel afdeling med en profil med ligeså mange eller få detaljer, som man kan ønske sig. Når terminalen er koblet på nettet og tændt vil den blive konfigureret og opdateret på 5-10 minutter. En kunde med 2.500 terminaler fortalte os, at på månedsbasis brugte de 30 minutter på at administrere terminalerne målt over en seks årig periode. Man kan også sige, at de brugte 7 sekunder om året per terminal.

Vi har naturligvis også kunder, som ikke styrer deres terminaler på månedsbasis. De køber dem, sætter dem og og lader dem passe sig selv. Nogle år senere kontakter de os omkring en opgradering i forbindelse med en ny terminal server og de har måske brug for en ny RDP klient. Heldigvis kan dette klares på 30 minutter for samtlige terminaler gennem Scout.

 

Fleksibel

eLux er fleksibel og kan køre på flere leverandørers tynde klient hardware, såvel som på en PC. Den kan moduleres med kun den funktionalitet man har behov for, for at holde et højt sikkerhedsniveau. Den kan håndtere proprietary applikationer, som er egen udviklede eller købt hos 3. part. Alt kontrolleres af Scout og det gratis eLux Builder Kit (EBK).

Med EBK kan vore kunder lave deres egen specielle kode og software. Hvis man har behov for en 2X klient, kan man binært køre det gennem builder kitet. Så er man klar til at installere 2X klienter på hundredevis af terminaler med et par få museklik.

eLux er bygget fra start til at være mere avanceret og fleksibel sammenlignet med de fleste andre tynd klient OS. Resultatet er et OS med stor fleksibilitet. Hvis man har en terminal fra en anden leverandør, er det meget muligt, at man kan opgradere enheden med eLux OS og opå alle fordelene herunder fra vores perfekte management system og vores commitment til vore kunders forretning.

Har du lyst til at prøve løsningen? Alt du skal gøre er at ringe til os, og vi vil give dig terminal og software i 30 dage til en gratis test.

 

Tynde klienter software

NT-eluxsc-sub
NT-eluxrp
NT-SC-EP
NT-elux-ericom
WordPress Appliance - Powered by TurnKey Linux