You are here

Om os

Nextsystem A/S

Jan Kaspersen har stået i spidsen for Nextsystem A/S, siden han startede firmaet i maj måned 1996. Med mange års erfaring indenfor IT infrastruktur var det naturligt at basere forretningen på konsulentbistand og salg af løsninger rettet mod dette marked.

Vores fokus er at tilbyde virksomheder optimale løsninger indenfor tynde klienter og datalagring med hovedfokus på tynde klienter og server based computing. Vi har arbejdet med tynde klienter siden 1996, hvilket giver os en unik viden og erfaring indenfor dette område. Vi har et begrænset og veldefineret antal løsninger, som gør at vi er eksperter på de løsninger vi sælger, og på de områder vi adresserer. Vi rådgiver vore kunder omkring de bedst mulige løsninger, og vi tager et medansvar overfor vore kunder. I 2004 begyndte vi at producere vore egne tynde klienter kaldet NEXterminal®, for at kunne tilbyde vore kunder de bedste terminaler, som er førende på pris/ydelse samt kunne kontrollere produktionsflow, så vi kan leve op til vores målsætning om at have meget korte leveringstider (typisk indenfor tre arbejdsdage).

En vigtig del af vores forretning er vores konsulentbistand. Vi tilbyder konsulentbistand indenfor server based computing, såvel udfra et teknisk som et forretningsmæssigt synspunkt. Vi udfordrer gerne en virksomheds beslutning, om hvorvidt det giver mening at atvende tynde klienter eller ej. Vore kompetencer og viden er omfattende men det vigtigste for os, er at vore kunder få så optimal en løsning som overhovedet muligt. Vi vil ærligt informere om, hvad der er muligt og ikke mindst, hvad der ikke er muligt. At vælge det korrekte design og set-up af tynde klienter er utrolig vigtigt i forhold til virksomhedens nuværende og fremtidige strategi.

Vi tilbyder gratis telefon support til de af vore kunder, der har tegnet software subscription (software vedligehold). Vi kan kun gøre dette, fordi kvaliteten på de løsninger vi leverer er så høj, at vi ikke bruger vores arbejdsdag med at besvare support kald. Vi har 3-4 support kald om dagen, fra de ca. 60.000 terminlaer der er i drift.

 Vil du vide mere om, hvordan man sparer penge med tynde klienter og server based computing i din virksomhed? Så giv os et ring.

Vil du have en ekspert vurdering af Jeres beslutning om ikke at bruge tynde klienter....eller bruge tynde klienter? Så giv os et ring.

Ring til os, så vi udfra fælles viden kan drøfte, hvorvidt Jeres strategi, eller mangel på samme, omkring tynde klienter er rigtig eller ej. Uden beregning. Uden forpligtelse.

 

 

 
WordPress Appliance - Powered by TurnKey Linux