historien om den lille tynde klient, som ikke var fin nok

For ikke så længe siden var der er computer, den var en helt almindelig computer, ikke noget særligt, ikke særlig spændende og slet ikke noget fine forretnings mennesker tog notits af. Den var bare hele almindelig, ja nærmest uinteresseant, for den var ikke en af de store og dyre laptops , den var heller ikke særligt prangende og heller ikke det ”de rige og fine viste frem”, fordi den var jo virkelig ikke noget særligt Skulle den have være særlig,- og spændende og være populær så skulle den jo både have berørings følsom skræm, og være en 360 graders maskine som kunne vendes og og stå I underfundige positioner, så man rigtig kunne vise den frem. Men den var bare født som den var. Den have ikke en stor og hurtig hjerne, og kunne helle ikke huske så meget,- faktisk tænkte den lidt langsomere end alle andre.

Ja prægtig var den ikke, og Den lille computer synes at familiennavnet som den havde “next” var lidt kedeligt. Der var godt nok en fin mand, fra den finere del if it forretningslivet, som engang havde kaldt noget for ”next”,- men det var ikke fint nok, så han forlod det, og fandt på noget rigtig fint og prægtigt. Apple skulle det hedde. Apple var et meget fint mærke og alle deres computere hed noget med ”i” iBook, iPhone og iWatch…. Og de kunne en forfærdelig masse ting.. Apple startede med “A” som lå først I Alfabetet, Ligesom Android, Amazon eller Azure, Acer sågar Alphabet som ellers førhen havde heddet “google”. I kirken var det fineste ord “Amen” og under fjerne eksotiske himmelstrøj var den vigtigste mand ”Allah”. Ja der var ingen tvivl om at “A” var det fineste bogstav man kunne opnå, når man ville være noget i verdenen. Ja sevt det første menneske på jorden hed Adam.

Den lille computer blev ikke brugt til noget særligt, for dens cpu var ikke prægtig og stor, og dens lagerplads ligså ganske lille, den var godt nok billig at købe, men mange blev der ej købt til forretnings foretagender. Ordet billig blev for tiden brugt som et “skældsord” tænkte computeren…Ja selv ord som ”nedren, nedtrygt og nedgjort” startede med ”n”. Den lille computer ville meget hellere være fin og dyr, og være ligesom alt det som startede med A. ”Jeg bliver aldrig til noget” tænkte den, jeg kan kun blive brugt til små programmer, og måske noget tekst behandling, men jeg bliver aldrig brugt til CAD/CAM, kæmpestore regneark, eller til telefoni hvor vigtige folk kan tale med hinanden, og sågar vise mig frem. Den var jo bare en billig forbrugermaskine som kunne ligge derhjemme, den var ikke skabt til at komme ud på de fine kontorer, eller blive berørt af en smuk sekrtær med høje hæle og neglelak. Skulle den være så heldig at køre de store programmer, så skulle den bruge alt for meget hjernekapasitet til at dens batteri kunne holde mere end bare 2 sølle timer. Skæbnen ville at den ALDRIG skule være populær noget sted, Jo måske på fattigården, var der nogen som ville syens om den, men selv der havde den set computere finere end den selv. Den var faktisk så billig, at selv de fattige ville have noget der var finere.

Den lille computer forsøgte ellers at opføre sig som alle de andre, der brugte windows10. Windows var faktisk lige så prægtigt og fint, som alle dem som startede med A, også selvom det startede med “W”. Den tænke at måske var det det bedst at ligge først I alfabetet eller sidst I alfabetet, at ligge I midten mellem alle de andre var der ikke meget fint i Det var en ganske ubetydellig position i denne fine verden.

Den lille computer kom aldrig rigtig ud af hjemmet, og for den, var det hverdag at livet var således. Prægtig var den jo ikke. Den kunne blive brugt til at betale regninger I banken, læse noget email , endda det lidt finere e-boks. Sågar en enkelt youtube video kunne den også bruges til, ja faktisk var den rigtig god til youtube. Alle har jo et talent, men der er ikke mange der kan se det talent tænkte den, selvom den faktisk var særdeles god til det. Dens skærm var kun var kun 13.3 tomme og opløsningen ikke så ringe endda, og større end mange andre fine og kostbare computere blev handlet for. Det var selvfølgelig ikke en retina skærm, men det den kunne vise stod stadig skarpt fra alle vinkler, så noget var den da god til ”til at vise noget”, men den kunne ikke alene præstere noget selv. Men at præsentere noget kunne den da I det mindste. Det var godt nok ikke en touch skærm, og det var ellers så fint i disse tider. Den tænkte at så slap den da for en masse fedtede finge med bakterier og andre ubehageligheder på sin skærm. Den tænkte dog at den ville tage alverdens ubehageligheder, hvis den bare kunne blive værdsat, for det eneste ene den var godt til ”at vise noget”, også selvom om en anden computer havde lavet det den skulle vise.

Det havde være vinter I lang tid, og foråret var på vej… og det skulle vise dig at netop det år skulle være anderledes, Som et lyn fra en klar himmel,skulle alle de fine og dyrere computere ikke ud I verdenen, næ de skulle blive hjemme, fordi der var kommet sygdom og virus verdenen, ja i hele verdenen. – den lille computer kunne tale lidt med de store fine computere, de brød sig ikke meget om det, men lidt dannede var de dog, og den så, og den kiggede. Jo mere den så og kiggede, jo mere forbavset måtte den blive. De store fine computere have meget større hjerner, alligevel brugte de dem næste ikke, ”det var lige godt pokker” tænke den. De er meget klogere og kan meget mere, og så udfører De alligevel ikke mere and hvad sølle jeg kan. Hvorfor kan min ejer så ikke lide mig ligeså godt som dem ? Den lille computer tænkte ”måske skal jeg bare lægge mig over I skuffen og og gemme mig så jeg ikke bliver syg”, for den havde set de andre fine compute blive syge af virus… ”så kan jeg måske bare bliver der og vente til det hele er overstået”.

Den lille computer lå allerede klemt inde mellem en sofapude og et armlæn, det var jo tryg og godt, og den blev trods alt taget I brug når der skulle betales regninger og lidt andet småt, lidt er også godt tækte den, så den blev hvor den var, til tjeneste som den altid havde været. Selvom det måske ikke var det helt store…”man kan ikke være alt for alle , men måske lidt for nogen”, det var da bedre end slet ingentig, også bedre end skuffen som den havde overvejet.

Skæbnen ville at flere og flere skulle arbejde fra hjemmet, verden var jo af “lave” og man måtte jo ikke gå ud, og den lille computer skulle “lige ud af det blå” vise meget mere. Familien hvor den var, skulle arbejde og havde fået at vide at de ikke skulle bruge windows, men et “tynd klient” system. Det hed eLux… den lille computer tænkte at “eLux” lyd som noget med elektrisk lys.. “e” og “lux”… og lys havde den I den grad brug for, det var jo trods alt blevet forår..

Da den ganske hurtigt have fået elux, følte den sig anderledes, ja næsten unik, anderledes var det ihvetfald, den havde fået nye kræfter, ja på en anden måde ganske vist, men nyt det var det. Den skulle ikke lave noget , men kun vise noget, og det var slet ikke så ringe, for vise ting det kunne den jo, det vidste den jo godt, og at lave noget selv, synes den ikke var så spændende… det var meget rarere at tale med de store servere, som den skulle præsentere noget for, og den var god til det, og det var de eneste den kunne. Den viste alle de skærmbilleder den kunne og nogle mennesker begyndte at tale pænt om den, ”hvor er det dog dejligt” tænkte den, den havde en lille sprirende selvtillid og følte…”måske kan jeg alligevel bruges til noget”

Selv de store Citrix servere og Vmware servere begyndte at kunne lide den, de sagde “det kan godt være du er lille, men du gør præcis hvad vi siger, og du viser hvad vi siger” … det kan vi lide og kan mennesket også se at vi er noget værd selvom vi står gemt væk I store mørke kolde rum. Vi vil så gerne vise hvad vi kan,- og du kan ikke andet and at vise hvad vi gør. Du skal være vores bedste ven. Ja de store servere var også trætte ikke at blive set, og at kun de fine dyre latops som blev vist frem. ”Vi skal vise dem!” tænkte de… vi kan også noget, og hvis du ”lille next” vil vise det for os, så vil vi vise de andre, at du er den bedste I hele den ganske vide verden ! Ja mange af serverene bøde endda steder som startede med ”A” “Azure” og “Amazon” i lande som Amerika , Afrika, Asien og Australien og det vidste den lille computer,- så godt måte der være tænkte den.

De fine og dyre computere blev lidt utilfredse, de blev jo ikke vist frem mere , de var jo bare hjemme, og de lavede heller ikke noget, de gjorde bare som den lille computer.. De store servere vidste godt hvem der havde gjort dem populære igen. Det var den lille computer, der viste de skærmbilleder de store servere kunne præstere, de store servere elskede den lille computer nu, og ville gøre alt for den. Det kunne godt være de stod I mørke rum, men gennem den lille computer kunne de vise hele den ganske verden at de kunne gøre godt, selv I slemme virustider. I nød skal man kende sine ganske rigtige venner og det gjorde de.

Alle Macbooks, Cromebooks , Acerbooks og Lenovo var ganske rigtigt misfornøjede med situationen, de sagde, “men vi kan jo de samme som den lille computer” , men meneskene der brugte dem, så at det var “Kongens nye klæder”. Der var jo ikke noget de kunne ,som den lille ikke kunne. Der var bare ikke nogen som havde turde sige det. Den lille computer viste og viste, og det var bare det de fine laptops også skulle, og det var slet ikke fint nok for dem. De havde kraftigere hjerner og kunne huske bedre, og de havde flere tilslutningsmuligheder og bedre skærme, og dyrere var de ganske vist, så de tænkte at finere måtte de være. Den lille computer strålede med sit nye elektroniske lys” og fremviste og vise det ene skarrmbillede efter det andet.. ”livet er skønt” tænkte den. ”Endelig er jeg nyttig og værdsat!”, og når jeg bare viser hvad andre har lavet,- så er det godt nok, jeg har ikke fine fornemmelser, bare jeg bliver brugt og kan være til tjeneste,, så bliver jeg på min plads

Den lille computer tænkte dog…uden egenlig at tænke for meget derover, at måske kunne de fine laptops noget andet, endda noget helt helt andet, men det var ikke CAD/CAM, 3D, Telefoni mere, det havde de store servere allerede løst for den. Den havde fået hjæp til en masse ting fra de store servere, fordi den kun kunne vise og gøre præcis som de gjorde, men ikke meget alene selv. Den så de fine computere, og dyre var de jo, kunne tale med mange forskellige enheder, en ting vagte dog den lille computers interesse. Det var en lille boks som have en masse enheder tilsluttet,- den mindede faktisk lidt om den lille computer selv, for boksen kunne ikke noget I sig selv, og skulle bruge hjælp fra de fine computere for at være til nogen nytte.

Det var dog mærkværdigt tænkte den, den er jo lige som jeg. Jeg kan kun vise hvad de store servere I det mørke rum gør, og den boks viser hvad de fine laptops gør. Måske kan jeg og de store servere gøre den lige så glad som jer er blevet. Den lille boks indeholdt kun en ASIC. Ja det startede med et “A” , så ”helt dårligt kunne det næppe være” tænke den. Den lille computer lærte sig hurtigt at tale med den lille boks, det var ganske svært i starten, men hurtig forstod de hinanden og blev de bedste venner. De kom begge fra et trist liv, hvor de aldrig havde være værdsat og vist frem for fine forretings folk og andre fine mennesker. Sammen var de stærke, det kunne de mærke, helt ind i selv de mindste kredsløb de havde. Sammen kunne de vise hvade de store servere lavede, på helt op til 4 skærme, Telefonere gennem headset og bruge Busylight, bruge sikrede kablinger, tale med mobiltelefoner , også dem som startede med både A og I..

Den lille computer kunne nu med sine venner lyse og vise ting kraftigere og hurtigere end nogle af de fine latops, endda både billigere og bedre, ja de lyste så meget at selv de mørke serverrum lyste op, lamperne derinde blinkede lystig dag og nat, der stod jo servere som var større og stærkere og kraftigere selv de fineneste og dyreste laptops fra alle dem som startede med A, og endda mere end alle andre, der startede andre bogstaver. Den lille computer tænke at nu er min lykke endelig gjort, og det var den ganske vist, Men den huskede sit ophav, som en lille ubetydelig computer, og delte sin viden ud også til de flotte og fine og dyre computere. For når man er svanemærket skal man jo ikke at opføre sig som en krage tænkte den, og jeg er jo ikke finere end jeg altid har været. Ja nogle begyndte sågar at kalde den for en Arbejdsstation , og det starter jo med “A” tænke den og smilede mens den spredte sin viden og information ud til den store verden som den var blevet en del af. Mange kom for at de den lyse og formidle og de sagde om den smukke alluminums krop og det smarte silikone tastertur, “det er dog den dejligste af alle, så nem og enkel at bruge og smuk er den også!”

Selvom man kun er god til én ting, tænkte de,  kan man sagtens blive populær,- og det er sikkert og vist!.

Og nu ved du hvorfor vi har den dejligste af alle laptops. Og at Next er det bedste navn i verden.