Sådan lyder titlen på en sang fra 1979 udgivet af “The Buggles”. Du kan se deres video her :

I 2007 blev det de tynde klienters tur til at lide næsten samme skæbne som “radioen”. Teknologien var slet ikke gearet til det nye fænomen “video”, ikke alene video var fremadstormende, men andre teknologier som “flash”, animerede “gif” og endda cpu belastende programmer som “Java”   var medvirkende årsag til en langsom død for tynde klienter. Og det var så sandelig en langsom død, Tynde klienter havde fra 2000-2005 en stor fremgang, da man kunne se fordelen i central computerkraft, centrale applikationer der kunne tilgås fra hvor som helst, når som helst og fra hvad som helst. Det var langsomt et eskalerende problem fra 2005-2010,- og mange store virksomheder opgav  konceptet om “centrale applikationer” baseret på RDP, Citrix mv.

Med tynde klinter var der ikke nogen omvej, alt går igennem den centrale server. Et større og større antal brugere begyndte at klage over dårlig ydelse, når de f.eks gik på ekstrabladet, fyens.dk eller andre nyhedssites, båndbredden fra de centrale servere til den tynde klient var simpelthen ikke stor nok, og de tynde klienters cpu kraft var “lige pludselig”heller ikke  tidssvarrende. At scrolle gennem et større regneark eller selv Microsoft “Mr. Clips” kunne ødelægge ydelsen. Selv print fra serverne til forskellige lokationer kunne blive en udfordring da de indeholdt meget grafisk indhold (dette kunne løses med postscript for en stor del, men det er en anden historie)

Kravet fra brugerne blev et problem for IT ledelsen, men et endnu større problem, var at virksomhedsledelsen ofte ikke kunne leve med utilfredse medarbejde , eller mellemledere der ikke kunne udføre deres arbejde (som måske ikke var direkte arbejdsreleteret), men at orientere sig på verdensnyheder, som i den grad brugte de nye teknologier. Finankrisen i 2008-2011 hjalp heller ikke på lysten i at investere i ny teknologi, det var bedre at “gå den sikre vej” og da medarbejderstaben faldt i volumen og man gerne ville beholde “de gode” medarbejdere var det en offeromkostning som var værd at tage.

I dag ser vi stadig “brændt barn skyr ilden” og “gå aldrig tilbage til en fuser”, og det er vel set i et menneskelig perspektiv forståeligt. MEN der er sket en del på 10 år. De første initiativer var “video redirection” og senere “flash redirection”.  Senere er der kommet teknologier som USB redirection der ikke skal forveksles med driverredirection,  Real time extentions for Microsoft samt Cisco og Avaya til telefoni og Browser content redirection.  GPU support (læs 3D applikationer) er også blevet en kendt teknologi.  Teknologien er således ikke som dengang, teknologien er langt bedre og vi kan i dag ikke rigtig finde på noget der bliver brugt i danske virksomheder, der ikke kan lade sig gøre.

Google Earth, Netflex, Dr.dk live tv, eller solid works(cad/cam) er alle programmer som i dag kører flydende på tynde klienter, fra din server -baserede platform, og i mange tilfælde bedre, end på din lokale pc. Det hele handler om teknologi og viden. Teknologien er kommet videre og det burde du også gøre. Lær og lyt,- du kan kun blive klogere og også spare penge. Tynde klinter og Cloud computing ER FREMTIDEN og NUTIDEN. Vent ikke med at høste de fordele der ligger i det, vi lever i 2020 nu, selvom du måske føler dig mere tryg med 2010 teknologi.

Jeg har lavet en meget uprofessionel video på RDP AVC444, så du kan se hvordan nogle af teknologierne virker. I videoen bruger vi en “prototype” laptop til vores NU salgsklare “NEXlaptop IV” (super billig)sammen med RDS AVC444,- og den nødvendige båndbredde overstiger ikke 6Mbit.  den kan du se her:

Opdatering: efter jeg har skrevet dette indlæg, fandt  jeg denne artikkel på nettet som beskriver de problemer man stod i sidst i “nullerne”. Oh boy….dengang havde de delvis ret, men det er så evigt forkert i dag. ( 17 maj 2020 )