HVORFOR TILBYDER I IKKE WINDOWS BASEREDE TYNDE KLIENTER?

Vi mener, at Window er et udemærket operativsystem til en arbejdsplads/server men en fornuftig sikkerhed, fleksibilitet, udvidelsesmuligheder etc. Det er udviklet til arbejdspladser/servere og det er ikke udviklet til tynde klienter (IMHO). Windows software images var, er og ser ud til fortsat at ville være …. store.

Med store mener vi med mange muligheder og som resultat deraf kompleksitet og udfordringer omkring konfiguration, samtidig med at det er et oplagt mål for hackere og virus angreb. Da Windows er STORT og udviklet som et operativ system, der løser mange opgaver, foreslår vi at det bruges sammen med hardware designet til dette … nemlig en PC og ikke en tynd klient.

Der skal retfærdigvis siges, at der er enkelte fordele ved at bruge en Windows baseret klient, men de er få sammenholdt med ulemperne. Så hvis man virkelig har brug for Windows på klienter… så køb en PC. Den er hurtigere, nemmere at supportere og er ikke en neddroslet version der kun understøtter halvdelen af det man forventer.

Tynde klienter er “simple”

Tynde klienter er designet til at udføre “simple” opgaver, som at koble op mod en server og de skal være nemme at supportere og vedligeholde. Windows arbejdsstaioner er designet til at udføre komplekse opgaver, alt fra at sende en mail til super komplekse CAD/CAM og matematiske udregninger. Kun at anvende den til opkobling på en terminal server er overkill. Som i mange andre forhold er det vigtgt at have det rigtige værktøj til den rigtige opgave. Windows til PCere og LInux til tynde klienter.

Hvis man allerede har “fejlet” og har købt nogle Windows baserede tynde klienter og ønsker at ændre på det, vil vi meget gerne være behjælpelige med at ændre dem til Linux. Det kræver køb af nogle software licenser og assistance til at installere det.

Hvis man stadig ønsker en Windows løsning, fordi man har et program eller to der kører lokalt, da Citrix/terminal server ikke understøtter det, kan man overveje VDI (Virtual Desktop Infrastructure) hvor PCere emuleres på en (Xen eller VMware) maskine. Den virtuelle PC kan derefter tilgås fra en tynd Linux klient, hvorved sikkerhed, strømforbrug, back-up etc håndteres uden problemer.