Hvad er BCR, og hvad kan du bruge det til?

Browser Content Redirection (BCR) , er en metode til at aflaste dine virtuelle servere og dit netværk. I store installationer med hundredre eller tusinde af citrix eller view horizon terminaler er belastningen høj. Både på CPU forbrug men også på netværk. Dette kan give visse udfordringer. For at undgå voldsom belastning af Servere og kritisk infrastruktur kan du med fordel bruge BCR.

Traditionelt (før man kunne levere deep encoding eller AVC 444, Blast mv.) blev video overført som bitmaps,og det krævede meget båndbredde. Senere kom der en lidt bedre løsning (video re-direction, som kun virkede under helt specielle forhold), og nu om dage kan man får hele desktoppen streamet som video (kræver ret store GPU resourser). Det er dog de færeste som har investeret i GPU acceleration i dag, men som teknologien blivere billigere skal det nok ske. Men selv om man bruger GPU acceleration, kræver video stadig meget cpukraft og kræver stadig at videoen bliver streamet til serveren først og derefter til din arbejdsstation, dette indebærer  “dobbelt CPU arbejde” og dobbelt netværksbelastning.   Og det kan du undgå med BCR.

Server fetch eller client fetch?

How the dog fetch, a client fetch

client fetch illustration

Du har sikkert en gang leget “kaste pind med en hund”. Normalt foregår det på den måde at du har en pind som du kaster , og hvis hunden henter den ville vi kalde det “client fetch”  Hvis du selv kastede pinden, og hentede den og derefter gav den til hunden ville vi kalde det  “server fetch”. med BCR kan man gøre det samme. Når du starter en browser (Chrome eller explorer) og bevæger dig til feks. Youtube.com, kan man definere et “lillle script insertion” som tillader at videoen ikke bliver fortolket direkte på serveren, men alene overlades til at blive fortolket (CPU forbrug) på din tynde klient.

Hvis du bruger “client fetch” fortæller du den tynde klient, at den selv (helt alene, og udenom din server) skal gå til youtube.com og åbne den webside du har åbnet på serveren. Terminalen udskifter nu hele browserens viewport (på serveren) med sin helt egen version som den selv fortolker i en proces som kaldes (webkit2).

Brugte du “server fetch”, skulle serveren selv først hente videoen og derefter sende videoen til din tynde klient. Når serveren selv henter videoen bruger den netværksbåndbredde til at hente den, og samme båndbrede til at sende den til din tynde klient, firewall på serversiden bliver også belastet.  Med client fetch er det alene din tynde klient som henter og bruger cpukraft. Din netværksbelastning halveres, og din server skal ikke bruge hverken båndbredde eller cpu kraft på det. Med “client fetch” har man ofte et internet breakout, som gør at trafikken går direkte fra din tynde klient (udenom server lokationen) til det website du besøger.

Du bestemmer selv hvad der skal den ene eller anden vej.

Både i Citrix og Vmware Horizon View kan man bruge browser content re-direction, og for hvert website kan du bestemme om browser content redirection skal aktiveres. Det kan være at du gerne vil have a dine interne hjemmeside skal gå gennem din server, og måske kun BT.dk eller youtube.com skal bruge BCR. Det er altså dig der bestemmer.  Der er lidt “finter” med “autorisation”, altså er det din server der har brugernavnet på den fjerne webserver eller er det “klienten” der “har den”. Men det kan løses…næsten altid løses :). Sammen med Browser Content Redirection, eller “VIOP” (realtime extensions) redirection, og GPU acceleration kan du ofte 3 dobble antallet af brugere på dine servere….og det er da værd at tage med .

Jeg har igen lavet en lille video (non proffesionel),- men det her er jo min blog, og jeg synes stadig den er god nok.